Print
Sitemap

Hos nogle mennesker kan tilstanden tunge øjenlåg være en følge af hængende øjenbryn

 

Nogle mennesker får foretaget øjenlågsoperation for at rette problemer som kommer med alderen, mens andre har nedarvede træk som gør, at de er nødt til at søge behandling allerede i 30-40 års alderen.

Hos nogle mennesker kan tilstanden tunge øjenlåg være en følge af hængende øjenbryn. I disse tilfælde vil et pandeløft måske være det mest korrekte indgreb i stedet for en øjenlågsoperation.

 

 

Indikationer

Et af følgende forhold er/ kan være grund til at vælge operation:

 

• Overflødig hud som skjuler den naturlige fold i de øvre øjenlåg.

 

• Løs hud hængende ned fra de øvre øjenlåg; evt. svækkelse af synet.

 

• Et opsvulmet udseende af de øvre øjenlåg, som får øjnene til at se trætte ud.

 

• Overflødig hud og fine, krøllede rynker af de nedre øjenlåg.

 

• Poser og mørke rande under øjnene, ofte med en fordybning langs den benede kant af de nedre øjenlåg.

 

• Nedtrækning af de nedre øjenlåg visende det hvide under iris (den farvede del af øjet).

 


 

Konsultation

Under den første konsultation vil du blive bedt om at kigge i et spejl for at vise, hvad du præcist ønsker forbedret. Dette hjælper os til at forstå dine forventninger og afgøre om de realistisk kan indfries.

 

Det er meget vigtigt, at du informerer os om alle former for allergi som måske kan påvirke dine øjenomgivelser, tidligere lægelig behandling, operationer og om du tager medicin for forhøjet blodtryk. Det er nødvendigt at vide, om du har en tilstand kaldet ”tørre øjne”, eller om du har andre allergiske problemer med dine øjne.

 

Kirurgiske teknikker er afhængige af mængden af overflødigt hud og fedt ved øjenlågsområdet, øjenbrynenes position og slaphed af musklerne omkring dine øjenlåg.

 

Billeder taget ved slutningen af den første konsultation, under og efter operationen er en integreret del af vores patientjournal for at dokumentere før udseendet og kontrollere resultatet ved fremtidig evaluering/kontakt.

 


 

Forberedelse til operation

Du bedes overholde retningsliner beskrevet under ”Patientinformation vedr. operationer i lokal bedøvelse”.

 

 

Operation

Operationen ofte udføres i lokal bedøvelse. I enkelte tilfælde bruges fuld bedøvelse til patienter som får foretaget øjenlågsoperation.

 

Ved operationer af øvre øjenlåg vil operationssnit blive godt skjult af de naturlige folder.

 

Ved nedre øjenlågsoperation vil operationssnit ofte blive gemt lige under de nederste øjenvipper. Nogle gange er operationssnit for nedre øjenlåg placeret indenfor øjenlåget for at fjerne overflødigt fedt.

 

Under operationen fjernes overflødig hud, muskel og fedt fra øjenlåget. I visse tilfælde omfordeles fedtet for at fjerne hævelser eller poser. Der kan desuden udføres opstramning af øjenlågsmuskel og løft af slap hud på overgang mellem nedre øjenlåg og kind.

 


 

Pleje efter operation

Du vil kunne gå hjem et par timer efter operationen.

Det anbefales at lægge kolde omslag på øjenlågene og hvile med hovedet hævet i det første døgn. De første 48 timer efter operationen kan du måske opleve hævelse og misfarvning i varierende grad. Hævelsen forsvinder inden for 1 uge. For nogle personer vil hævelsen vare i et par uger. Misfarvning forsvinder typisk efter 7-10 dage.

 

Belastning, bøjning og tunge løft skal helst undgås den første tid efter operationen.

Måske kan du have en følelse af stramhed omkring øjnene og en mild form for ubehag som kan lindres ved hjælp af Panodil.

 

Dit syn kan være sløret i 1 døgn pga. en salve som bruges til at lindre og beskytte øjnene under indgrebet og pga. hævelse, som er normalt efter øjenlågsoperation. Du bør ikke bære kontaktlinser 1-2 uger efter operationen.

 

Efter den første uge vil du kunne bruge makeup, hvis du ønsker det, for at dække evt. misfarvning. Sting vil almindeligvis blive fjernet her på klinikken efter en uge.

 

Du vil blive tilrådet at bære solbriller i nogle uger for at beskytte dine øjne mod vind og sol irritation

 

 


 

Mulige bivirkninger og risici

Heldigvis er alvorlige komplikationer ved kosmetiske øjenlågsoperationer sjældne. Nogle af de mulige komplikationer kan være blodansamling under huden, som evt. skal fjernes, tåreflod i et par uger og infektion der kan behandles med antibiotika.

 

Der er beskeden risiko for midlertidig følelsesløshed i huden omkring øjenlågene og forringet funktion af øjenlågene.

 

 

Forventet forløb efter operation

Øjenlågsoperation har generelt den effekt at du ser mere udhvilet, frisk og kvik ud.

For at få det nøjagtige billede af det operative resultat skal man vente mindst 4-6 uger efter øjenlågsoperationen. Arrene vil svinde efter et par måneder, indtil de næsten er usynlige.

 

Resultatet af kosmetisk øjenlågsoperation påvirkes af din alder på operationstidspunkt, mængden af slaphed, typen af operation, arvelige og livsstilsfaktorer. Derfor kan resultat holde fra 1-10 år.

 

 

 


 

 

 
Foreningen af Speciallæger
The European Academy of Facial Plastic Surgery
International Society of Aesthetic Plastic Surgery
International Confederation for Plastic Reconstructive & Aesthetic Surgery
Field partner
Mød os på facebook
Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi
Dansk selskab for plastik- og rekonstruktionskirurgi
Den Almindelige Danske Lægeforening
Dansk kirurgisk selskab
Plastikkirurgisk Speciallægeklinik  | Jernbanegade 42, 1 | 3600 Frederikssund | Danmark  |  Tlf: +45 47 33 00 30 | Fax: +45 47 33 00 31  |  info@plasticsurgeon.dk  |  CVR: 28203780