Print
Sitemap

Et ar kan aldrig helt fjernes, men man kan gøre det mindre synligt ved plastikkirurgi.

 


Ardannelsen er en naturlig del af helingsprocessen og forekommer, når huden reparerer sår. Arvæv er opbygget primært af bindevæv, hvilket er grunden til at det ikke længere har de samme egenskaber som det omkringliggende hud.


Arrets udseende er afhængig af sårets størrelse, dybde, blodtilførelsen til området og hvilken retning  arret går. Visse områder på kroppen giver erfaringsmæssigt brede og tykke ar, som på skulder og over brystbenet. Hypertrofiske ar er et tykt ar, hvor bindevæv fra helingsprocess bliver inde for det originale sårs grænser. Keloid, er arvæv som gror og bliver ophøjet ovenfor sårgrænser.


Arvæv kan medføre gener i form af smerter, ømhed og stramning samt være kosmetisk skæmmende med øget pigmentering, breddeforøgelse eller kan blive tykke og ophøjede fra huden. 


Et ar kan aldrig helt fjernes, men man kan gøre det mindre synligt ved plastikkirurgi. Arkorrektion fortages ofte i lokal bedøvelse. Behandlingen kan være i form af ar-fjernelse (excision)  med efterfølgende direkte lukning, Z-plastik eller ved hud transplantation. Andre former af behandling kan være i form af kompression, laser eller blot steroid injektion.  


Efter stor arkorrektion kan der blive lagt mini dræn i underhuden, der seponeres dagen efter. 

 


 

Hjemme skal De være opmærksom på:

  • De kan spise almindelig kost og skal drikke rigeligt.

  • Et døgn efter at drænet er fjernet, kan De gå i brusebad, men karbad, svømmehal og strandbad skal De undgå, indtil trådene er fjernet.

  • Trådene skal fjernes efter nærmere aftale på klinikken.

  • Vi anbefaler, at De har plaster på arret, for at trådene ikke skal hænge fast i tøjet. Plasteret skal være rent og tørt.

  • De må genoptage Deres normale daglige gøremål (f.eks. cykle, løbe, arbejde, løfte, dyrke sex), når De vil, sålænge det ikke forværrer eventuelle smerter.

  • Sygemelding: skal De have hos Deres egen læge. De vil normalt kunne genoptage arbejdet efter 10-14 dage.

  • Solbadning: forsigtighed ved solbadning tilrådes 6-12 måneder efter operationen for at undgå solskoldning af arrene.
    Solbeskyttelsescreme med faktor 20 og derover kan smøres på arrene. Det bedste er dog et dække arret med plaster/stof/badetøj.

  • Tobak: tobaksrygning frarådes, da det nedsætter hudens blodgennemstrømning og kan medføre risiko for sårproblemer.

  • Smerter: det er forskelligt, hvorlænge smerterne varer ved. Vi anbefaler Dem at tage 1 gram Paracetamol (Pamol, Panodil) 3-4 gange i døgnet de første 3 dage, herefter kan De tage det efter behov. De kan desuden få udleveret Morfintabletter, som De kan supplere med.

  • Hvis De indenfor de første døgn får en kraftig hævelse ved såret, rødme, varme, stærke smerter, feber over 38 C , eller hvis såret væsker meget eller bløder kraftigt , skal De ringe til klinikken på 47330030.
 
Foreningen af Speciallæger
The European Academy of Facial Plastic Surgery
International Society of Aesthetic Plastic Surgery
International Confederation for Plastic Reconstructive & Aesthetic Surgery
Field partner
Mød os på facebook
Dansk Selskab for Kosmetisk Plastikkirurgi
Dansk selskab for plastik- og rekonstruktionskirurgi
Den Almindelige Danske Lægeforening
Dansk kirurgisk selskab
Plastikkirurgisk Speciallægeklinik  | Jernbanegade 42, 1 | 3600 Frederikssund | Danmark  |  Tlf: +45 47 33 00 30 | Fax: +45 47 33 00 31  |  info@plasticsurgeon.dk  |  CVR: 28203780