|
Formålet ved ansigtsløftning er at genskabe den naturlige kontur af dit ansigt i overensstemmelse med dit indre jeg.
Der er mange variationer og teknikker til ansigtsløftning, alle med det formål at opnå opstramning af slapt hud på hals, kinder og kæbelinje. Operationen kan udvides ved øjenlågskirurgi og øjenbrynsløft. Resultat kan også forbedres ved at foretage opstramning af hals muskel og/eller fedtsugning af hals.
Endvidere kan hudens overflade yderligere forbedres før eller efter ansigtsløftning med laser peeling eller IPL lys. Væv mangel eller hyperaktive muskler medførende mimik-rynker kan behandles med filler/ injektion eller Botulinum toxin A.
Der anvendes begreber som ”lille eller mini ansigtsløftning, ”Short scar facelift”, MACS lift, trådeløft, S-lift, nedre ansigtsløftning, udvidet eller fuld ansigtsløftning”. Forskellen i disse begreber ligger i placering og længde af operationssnit, omfang og kompleksitet af dissektion, manipulation af hals-muskel og SMAS over kinder, løft eller opstramning af hud på hals/ kinder og opstramning af underliggende SMAS væv.
MACS-LØFT (Minimum access cranial suspension):
Ansigtsløftning ved MACS teknik, introduceret i Belgien, har været anvendt siden slutningen af 1990erne. Teknikken er baseret på et anerkendt fundament af de ansigtsløftningsteknikker som har været kendt siden 1970'erne. Operationen indledes ofte med fedtsugning på halsen. Operationssnit er begrænset til hudfolden foran øret. Herefter begrænset dissektion for at mindske risikoen for cirkulationsproblemer, især hos rygere. SMAS opstrammes ved hjælp af tråde uden dyb manipulation af SMAS, hvilket resulterer i mindre hævelse og misfarvninger i ugen efter operation.
Valg af operationsteknik er afhængig af patientens alder og ambitioner, graden af slaphed, hudens kvalitet og elasticitet, fedtdepoter, forhold omkring øjne/ øjenbryn samt hudensoverflade.
Indikationer Et af følgende forhold kan eventuelt indikere overvejelser til en ansigtsløftning:
· Tab af den veldefinerede kæbelinje som ofte associeres med ungdom.
· Løs hud, rynker, lodrette ”strenge” eller overflødige fedtområder på halsen.
· En dyb linje eller fold gående fra kanten af næse til kanten af mund.
· Dybe rynker i kinder og hængende områder ved kindbenene.
· Overskud af hud ved øjenlåg eller ”vattede” poser under øjne og lavt siddende øjenbryn.
Konsultation Under konsultationen vil du blive bedt om at kigge i et spejl for at vise præcist, hvad du ønsker forbedret. Dette vil hjælpe os til at forstå dine forventninger og afgøre om de kan indfries.
En detaljeret journal optaget under konsultationen vil indeholde informationer om lægelige forhold, medicinallergi, lægelig behandling som du har modtaget, tidligere indgreb inklusiv kosmetiske øjenlågs- eller ansigtskirurgi og medicin som du tager på nuværende tidspunkt. Det er vigtigt, at du informerer korrekt om tidligere lægelige behandlinger, indgreb og medicinering.
Billeder taget ved slutningen af konsultationen, under og efter operationen er en integreret del af vores patientjournal for at dokumentere før udseende og kontrollere resultatet ved fremtidig evaluering.
Forhold før operation Operationen kan udføres i både lokal og fuld bedøvelse. Du bedes overholde retningsliner beskrevet under ”Patientinformation vedr. operationer i fuld / lokal bedøvelse”.
Operation Under det operative indgreb vil der blive givet bedøvende medicin for at holde dig smertefri. Operationen kan udføres i fuld bedøvelse eller i lokal bedøvelse suppleret med lidt sedering. Forskellige monitorer vil blive anvendt for at tjekke dit hjerte, blodtryk, puls og iltoptagelsen i dit blod.
Placering af snittene bestemmes efter den ønskede dissektion og manipulation af væv i underhuden. Selvom der er mange variationer af indgreb ved ansigtsløftning, vil snittene generelt blive gemt ved den naturlige kontur af øret, strække sig rundt om øreflippen og evt. tilbage ind i hårgrænsen. Ved disse diskrete snit bliver huden løsnet fra det underliggende væv indtil det nødvendige resultat er opnået i forhold til det valgte operationsindgreb.
Efter at huden er blevet trukket op og tilbage bliver den overflødige hud fjernet. Hvis det er nødvendigt, vil et lille snit under hagen tillade fjernelse af fedtvæv i dette område og opstramning af underliggende muskler på halsen.
Når operationen er overstået, bliver der lagt en bandage omkring dit ansigt, og små dræn bliver ilagt huden for at føre evt. overskydende væske væk, som ellers vil ophobe sig.
Forløb efter operation
· Du vil blive lagt på en opvågningsstue, hvor du overvåges tæt.
· Dræn vil blive fjernet efter 1 døgn. På dette tidspunkt kan du opleve hævelse og lidt misfarvning. Den største hævelse fremtræder 2 dage efter operationen. Det tager ca. en uge før hele hævelsen er forsvundet.
· Du bør indskrænke dine aktiviteter og slappe af i et par dage. Belastning, bøjning eller tunge løft bør undgås i 2-3 uger.
· Du bør sove med hævet hoved i en uges tid for at mindske hævelse og misfarvning.
· Du bør ikke ryge eller udsættes for større passiv rygning i op til 2 uger efter operationen.
· Dine sting vil blive fjernet 7 dage efter operationen. Efter fjernelsen af sting kan du bruge makeup, hvilket kan hjælpe med at dække evt. misfarvninger.
· Der kan være nogle ujævnheder over kinder og hudfolder under øreflipperne. Disse er midlertidige og vil glattes ud inden for et par uger.
· Du kan fornemme følelsesløshed i ansigtet, hvilket kan vare i flere måneder efter operationen.
· Undgå direkte påvirkning af sollys på arret i op til 1 år. Du bør bruge solcreme faktor > 20 for at beskytte din hud.
Eftersom helingsprocessen er gradvis, skal du være indstillet på at vente i hvert fald et par uger på et nøjagtigt billede af dit ”nye jeg”. Det vil tage et par måneder før det endelige resultat er på plads.
Mulige bivirkninger og risici
· Nogle af de mulige komplikationer er blodansamlinger eller væske-ansamling under huden, som evt. skal fjernes. Mindre infektion kan forekomme og kan behandles med antibiotika.
· Der kan opleves nogen følelsesløshed i ansigtet, hvilket kan vare i flere måneder.
· Risiko for skade af den underliggende nervegren er sjælden og skønnes at være < 1 %.
· Ar efter ansigtsløftning er ofte ikke iøjnefaldende, men dette er ikke til at forudsige grundet patienternes individuelle evne til at hele. Ved at følge de givne instrukser før og efter operationen kan disse ar mindskes.
Resultatet af operationen påvirkes af din alder på operationstidspunkt, mængden af slaphed, typen af operation, arvelige og livsstilsfaktorer. Derfor kan resultat holde fra 1-10 år.
Resultat kan vedligeholdes ved at anvende de anbefalede hudpleje midler, mindre ”touch up” samt beskyttelse af huden mod solens påvirkninger.
Lån muligheder
|