​Patientberetninger

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Brystreduktion

Blot for at fortælle jer, hvor glad jeg er for mine nye bryster.

Jeg så forleden en udsendelse......det var skræmmende, ......om kvinder, der havde fået lavet nye bryster, jeg ved, det var aldrig sket hos jer. Det er jeg helt sikker på.

Jeg følte fra første øjeblik, at jeg var hos kompetente personer, hvilket har vist sig er være helt rigtigt! Også mange tak for jeres empatiske holdning.

Mange gode hilsner

Joh

​Brystforstørrelse med eget fedt (Fedttransplantation)

Jeg skriver til jer fordi jer har haft en super god oplevelse på jeres klinik.

Torsdag den 20. januar 2011 fik jeg fortaget en ”Brystforstørrelse ved overførsel af eget fedt”, hos Plastikkirurgisk Speciallægeklinik i Frederikssund, Læge A. Hayee Tareen.

Jeg har før fået fortaget plastikkirurgisk indgreb, men denne gang var det en super god oplevelse, med stor omsorg og renlighed.

Jeg er en ”ung” kvinde på 44 år, som fik fortaget en reduktion af brysterne da jeg var ung. Efter mine børns fødsler var mine bryster ikke særlige smukke mere, der var ingen fylde tilbage, så jeg havde overvejet silikone implantater.

Det var et stort skridt, at få lagt noget kunstigt ind.

Så hørte jeg om det her nye projekt, og fik kontaktet klinikken i Frederikssund. Jeg var til en forundersøgelse for, at se om jeg var egnet til det. Det kræver, at man har fedt, at overføre til brysterne. Jeg var en udmærket patient. Lidt fedt på mave og lår.

Jeg besluttede mig til, at det måtte jeg bare gøre for mig selv, tænk, at få fylde i mine bryster igen Jog så er det jo mine egne bryster.

Jeg ankom til klinikken torsdag den 20. januar 2011 kl. 8.00. lettere nervøs. Jeg blev modtaget med stor omsorg og pleje og forklaring om, hvad der skulle ske. Fik mit eget værelse med god seng, og fjernsyn. Fik hilst på alle, som skulle være med til operationen.

Det kan godt være, at der var ekstra omsorg omkring mig, fordi det var først gang, at lægen skulle udføre en sådan operation, men hele stemning og humør hos personalet var bare 100 % i orden. Jeg tror nu, at sådan er de bare.

Jeg blev vækket efter operationen. Alt var gået godt og, at det var et super resultat. Den finske læge, som skulle være med til operation, roste min læge for flot udført arbejde J.

Fik lidt mad og drikke og set lidt fjernsyn – god forplejning.

Jeg blev hentede, af min veninde kl. 15.00 og så var det bare hjem og slappe af på sofaen.

I de efter følgende dage, har der kun været ømhed omkring fedtsugningen, ellers ingen smerter. Træt i ryggen, fordi jeg ikke måtte ligge på maven.

I dag mandag, har jeg så være ude på klinikken til tjek. Og det er faktisk første gang, at jeg ser mine bryster. De har været pakket ind i vat og støtte bh siden operationen. Jeg må sige, at jeg er 100 % tilfreds. Super flot arbejde. Min mave er blevet mindre (stadigvæk blå efter fedtsugningen) men flot lavet. Mine bryster har fået fylde, før var der bare ikke noget, nu er de bare flotte.

Lægen fortæller mig, at noget af volumen stadigvæk vil forsvinde, og det er derfor, at man skal have operation nr. 2, før man har det endelig resultat, da noget at fedte forgår - ca. 30 %.

Jeg skal have en 2. operation om 3-6 mdr. (en refill), så skulle det, blive det endelig resultat.

For mig var det her den ideelle løsning, lidt for meget fedt på maven/lår, som kunne flyttes op i mine trist bryster. J en mega stor tak til Plastikkirurgisk Speciallægeklinik.

Rigtig god oplevelse for mig, og jeg vil til hver en tid, anbefale denne klinik til alle J.

Med venlig hilsen

Den super glade

(Nissen)

​Brystforstørrelse med silikone implantater

Kære Aneela og Hayee Tareen,

Jeg ønsker at fortælle om mit forløb hos Hayee Tareen som har Plastikkirurgisk Speciallægeklinik

Jeg havde længe gået med ønsket om at få lavet en BFO, så derfor ringede jeg og bestilte tid til en konsultation. Det var Aneela som tog mod mit opkald og vi fik en lille hyggelig snak og jeg fik en tid til samtalen.

Dagen kom hvor samtalen skulle finde sted.

Da jeg trådte ind i klinikken fik jeg med det samme en god fornemmelse. Der var pænt, rent og en rigtig indbydende indretning.

Jeg kom ind til Hayee Tareen med det samme og han tegnede og fortalte. Jeg var ikke i tvivl om at han vidste hvad han talte om. Vi blev enige om at jeg skulle have 260 ml runde imp.

Jeg havde en forestilling om at jeg nok skulle have 300ml i, men dette er jeg lykkelig over at han fik talt mig fra. Skal siges at jeg 170cm høj og vejer 52kg, brugte før en A-skål.

Dagen(onsdag) kom hvor jeg skulle opereres, hele teamet stod klar.

Sjældent har jeg oplevet SÅ søde, engageret og dygtige medarbejder. Følte mig tryg med det samme. (Arbejder selv på medicinsk afd).

Operationen tog ca. en time og jeg kunne uden problemer gå ind til min seng lige efter. Jeg havde det rigtig godt, ingen ubehag efter narkosen og stort set ingen smerter. (på det tidspunkt er man selvfølgelig også lokalt bedøvet)

Få timer efter fik jeg lov til at tage hjem, efter de (læge og sygeplejerske) havde kigget til mig sådan ca 15 gange ;)

Jeg fik en grundig forklaring hvordan jeg skulle forholde mig de næste par dage, piller og en tid til tjek efter to dage.

1. nat var hård, jeg havde heldigvis købt en støtte bh hos klinikken og den kan varmt anbefales.

Pillerne tog den værste smerte.

2. dagen(torsdag) gik lidt bedre, det var værst natten, men mest fordi jeg fik så ondt i ryggen af at ligge i samme stilling hele tiden.

3. dag var det tid til tjek. Dette gik også fantastisk og Hayee Tareen var tilfreds med resultatet. Næsten ingen hævelse og ingen blå mærker.

4. Dag behøvede jeg slet ikke piller mere og kunne bevæge mig mere frit.

Jeg er SÅ glad for resultatet og det overstiger langt mine forventninger.

Jeg kan varmt anbefalde dette sted.

Tak til hele teamet og et specielt tak til Hayee Tareen for det flotte resultat jeg er endt op med.

Mvh frk. Brodersen

​Brystforstørrelse med eget fedt (Fedttransplantation)

Jeg har netop været igennem min 3. omgang af brystforstørrelse med eget fedt.

Fælles for alle tre omgange er at jeg har følt mig 100% tryg. Jeg er under hele behandlingsforløbet fra den indledende forundersøgelse til kontrolbesøgene blevet godt informeret omkring operationen og hvad der skulle ske. Både sygeplejersker, klinikpersonale og lægen har behandlet mig top professionelt og været meget venlige og imødekommende når jeg har stillet spørgsmål. Alle mine spørgsmål er blevet grundigt besvaret, og jeg har på intet tidspunkt følt mig til besvær på trods af mine mange spørgsmål.

Når jeg er mødt på operationsdagen har lægen lavet en grundig gennemgang med mig, hvor der er blevet indtegnet hvor der skal suges. Efterfølgende har jeg sammen med lægen besluttet hvordan jeg ønsker fedtet sprøjtet ind, således at brystet formes på netop den måde jeg synes er pænt ud fra hvad der så er realistisk. Jeg har været meget glad for, at denne forventningsafstemning er foretaget forud for operationen således at der ingen misforståelser sker mellem lægen og mig.

Efter endt operation har jeg alle tre gange følt mig i gode hænder og jeg synes at det opsyn der holdes de følgende timer efter operationen har været trygheds skabende.

Smerter efter operation er ikke så slemme som jeg ellers havde frygtet. Fedtsugningsområderne har naturligvis været ømme, men ikke mere end som muskelømhed efter et hårdt træningspas hvor man har holdt pause længe. Brysterne har jeg INTET mærket til – hvilket jeg er blevet meget positivt overrasket over. Jeg har hverken haft ondt eller været øm efter indgrebene. Dette gælder for alle tre gange. Dagen efter operationerne har jeg været i stand til at have en næsten normal dag – jeg har kunnet køre bil, gøre lidt rent, være på job (kontorarbejde) osv. Jeg har på intet tidspunkt været begrænset i et omfang der kræver flere fridage.

Resultatet af operationerne er helt fantastisk. Jeg er gået fra en lille C til en D – og mine bryster ser stadigvæk helt naturlige ud og føles som et normalt bryst. Nu venter jeg blot på at hævelsen efter sidste operation skal fortage sig – og så glæder jeg mig til at se det endelige resultat.

Mette

Ansigtsløftning

Kære Doktor A. Hayee Tareen.

jeg er nødt til at sende Jer denne mail, som burde skrives så alle kan læse den:

Den 31. januar 2008 fik jeg foretaget et ansigt- og halsløft hos jer.

Operationen var veludført og nu idag den 23. august 2008 hvor alle hævelser er helt væk og irretationerne også, kan jeg kun sige TUSIND TUSIND TAK. Jeg har aldrig følt mig smukkere, skønt jeg er 55 år.

Det var en god oplevelse både før -, under - og efter operationen ( mine tjekbesøg), på klinikken, hvor jeg virkelig følte mig i gode og trygge hænder. Det er ganske enkelt de bedste penge jeg nogensinde har givet ud!

Jeg kan derfor på det VARMESTE anbefale Jeres klinik og ekspertice til enhver, som ønsker foretaget plastik-kirurgi.

Også en varm tak til dig, Aneela Tareen, for dine tålmodige væremåde og ikke mindst gode og fyldestgørende svar.

Med de varmeste tanker og hilsner

Ulla Dueholm.

Brystforstørrelse med implantater

Jeg fik den 16.1.06 foretaget en brystforstørrende operation af A. Hayee Tareen.

Jeg startede selvfølgelig med en konsultation med A. Hayee Tareen, som forløb godt og trygt. Kunne mærke på ham, at han ikke ville operere for en hver pris, men blev enige om jeg skulle have lagt 260 cc runde silikoneimplantater i 3 uger senere.

På operationsdagen var jeg egentlig ikke nervøs, og jeg følte jeg var i gode hænder. Der var en god stemning og pinligt rent, hvilket gjorde mig mere tryg.

Jeg blev opereret kl. 8.50 og vågnede op ca. en time og et kvarter senere. Jeg kom ind på mit værelse og fik noget at drikke. De sagde alle sammen at operationen var gået godt, og jeg havde det fint efter min narkose, og var ved mine fulde fem 10 min. efter jeg var vågnet. De sagde jeg i hvert fald skulle regne med et par timer før jeg kunne tage hjem, men der gik ikke mere end 1 time, så var jeg oppe på benene, havde fået tøj på og var på vej hjem.

Jeg har ingen problemer haft og fik dagen efter fjernet drænet uden problemer og 2 dage efter fik jeg fjernet stingene. Jeg havde ingen smerter, udover i ryggen, fordi jeg selvfølgelig havde ligget på ryggen i 2 døgn.

Der er nu gået over 2 mdr. og jeg har stadig ingen problemer eller smerter haft, tværtimod- det går rigtig godt, og jeg kunne ikke være mere tilfreds med resultatet. Jeg har fået det meget bedre med mig selv, og er rigtig glad for jeg valgt denne klinik.

Det er "billigt", og de gør et super godt og professionelt arbejde og de kan varmt anbefales.

Jeg håber at andre vil benytte sig af klinikken, da de gør deres arbejde rigtig godt, og jeg har ikke på noget tidspunkt været nervøs eller følt mig utryg, hvilket er meget vigtigt, da det er et indgreb af en rimelig størrelse.

Tak til Hayee og Aneela for deres venlighed og deres gode måde at være på og behandle deres kunder på! Jeg er fuldt ud tilfreds og har ikke et eneste negativt ord, at sige til dem.

Brystforstørrelse med implantater

Jeg havde aldrig forestillet mig at det skulle være så nemt og med så lidt smerter. Jeg har fået den størrelse jeg ville ende i og de sidder så flot helt uden problemer.

Lægen var utrolig imødekommende og var rigtig god til at rådgive mig hele vejen igennem.

Klar et sted jeg vil anbefale til andre!

Super behandling.

​Maveplastik

Jeg blev grundigt informeret om det forløb, som jeg skulle gennemgå i forbindelse med abdominalplastik.

Det er blevet utroligt flot, jeg har fået en flad mave, og især nede ved trussekanten er der sket nøjagtigt det, jeg blev lovet.

Jeg følte mig virkelig tryg. Jeg var til en indledende konsultation i 1 time og blev informeret om den store maveplastik, som var ideel for mig.

Personalet var utrolig imødekommende og venlige. De var med til at skabe tryghed om hele forløbet, også de gange jeg ringede inden operationen for at få afklarende spørgsmål.

I 7 år har jeg overvejet at få en abdominalplastik. Tankerne blev sat i gang af en kvinde i den mødregruppe, jeg gik i, som fik det lavet kort efter hendes 3. barns fødsel.

Det seneste år har jeg været medlem af Mylooks og læst andres personlige beretninger, samt jeg begyndte at undersøge hvilke klinikker, der fik gode bedømmelser.

Jeg opgsøge 2 klinikker for at få 2 lægers forskellige udtalelser, og finder at Plastikkirurgisk Speciallægeklinik passer til mig.

Jeg møder til 1 times konsultation og får en grundig vejledning om det at få foretaget en abdominal plastik. Jeg skal have lavet den store operation, samt lavet noget fedtsugning af den øverste del af maven.

Jeg bliver informeret om, hvilket resultat jeg kan forvente og bliver især overrasket over, at jeg kan forvente et løft omkring trussekanten, der løfter noget meget hængende fed hud.

Jeg møder til operation fredag d. 18. december og møder et venligt og sødt personale.

Jeg kommer ind til speciallæge A. Hayee Tareen, der tegner mig op, og herefter kommer jeg ind på operationsstuen, og efter bedøvelsen, går jeg så ud som et lys.

Jeg vågner i en seng og får at vide, at alt er gået godt, og i de følgende timer er jeg både vågen og sover lidt. Der bliver hele tiden kigget til mig, og bliver spurgt om jeg har det godt, og om der er noget, jeg mangler.

Det er med overnatning, og jeg får en yderst god service og vejledning. I løbet af aften kommer jeg op og får gået mig en lille tur.

Alt i alt har det været et skønt forløb, og jeg glæder mig til at se det færdige resultat, som månederne kommer til at gå, og maven finder sig til rette.

​Brystforstørrelse med implantater

Jeg kom ind og skulle have lavet brystforstørrelse i tirsdags, jeg var meget nervøs, da det var en stor ting for mig, og da kirurgen havde sagt, det ville gøre meget ondt, da han skulle lave ekstra plads bag brystmusklen.

Jeg skulle opereres kl. 10:30, men der gik lige en time mere, da de var lidt forsinket, men jeg brugte bare tiden på at forberede mig på det jeg skulle igennem.

Jeg blev hentet ca. 11:30, hvor lægen skulle måle og tegne på mig, så jeg var klar til operation.

Jeg blev ca. 10 min efter lagt ind på operationsstuen, hvor jeg fik lagt drop osv. Det gik en smule stærkt med at få narkosen. Jeg var ikke lige helt forberedt på dette.

Efter ca. en time kom jeg ind på stuen igen, hvor jeg vågnede op til noget af en smerte, men det vidste jeg jo.

Dagen efter fik jeg fjernet drænene, og fik for første gang set mine nye babser. De var godt nok hævede, og ikke lige som jeg havde forestillet mig.

Men nu her 3 dage efter er det blevet meget bedre. Jeg synes, de ser fine ud og er glad for størrelsen, men glæder mig meget til hævelsen er væk, så man rigtig kan se resultatet.

Alt i alt er jeg jeg meget glad for, at jeg valgte det sted og den kirurg, da jeg havde fuld tillid til stedet og kirurgen.

Stedet kan varmt anbefales :O)

​Brystforstørrelse med implantater

De har været super søde og professionelle hele vejen igennem.

Resultatet er meget bedre end forventet. Jeg var blevet forberedt på en hel del smerter, og at de kunne være gule og blå. Men det har slet ikke været så slemt, som jeg regnede med.

Rigtigt professionelle. God information og jeg følte mig i trygge hænder. Bl.a. pga. tidligere ansættelser på Riget og Herlev Sygehus

Da jeg havde besluttet mig for operation og klinik, ringede jeg derop og fik en tid til forundersøgelse ugen efter.

Da jeg kom derop, kom jeg ind efter et par minutter. Hayee er en rigtig flink mand, der virker meget professionel. Han fortalte mig om alle de risici, der er ved en brystforstørrende operation og viste mig før- og efterbilleder.

Han målte mig og tog nogle billeder. Jeg fik en BH på med nogle prøveimplantater, så jeg kunne fortælle ham, hvor store bryster, jeg gerne ville have. Vi blev i fællesskab enige om 325 ml medium plus profile. Han ville ikke lave dem meget større, da det ville komme til at se unaturligt ud.

Jeg fik så en tid til operation allerede 10 dage efter.

Da dagen oprandt, var jeg lidt nervøs. Jeg kom op på klinikken og vist ind på en stue. Efter ca 3 kvarter kom Hayee og vi snakkede sammen. Igen tog han billeder, tog mål og tegnede og tog flere billeder.

Jeg kom ind på min stue og ventede ca 15 min. Så kom han ind med 4 implantater og sagde, 2 af dem var bestilt til en anden og var kun 275 ml, men at han troede, de ville passe bedre til min krop, da han var lidt nervøs for om 325 i virkeligheden ville kunne være der.

Jeg var ikke meget for at få dem mindre, men vi aftale så, at han skulle se, om 325 kunne være der, og hvis de ikke kunne det, ville det være i orden med 275 ml. Det skal lige siges at jeg er 167 høj og vejer 48 kg. Jeg er spinkelt bygget.

Jeg kom ind og blev lagt i narkose. Da jeg vågnede igen, var det første jeg spurgte om, hvor mange ml jeg havde fået i. 275 ml var svaret. Nå øv tænkte jeg. Da jeg var kommet lidt mere til mig selv kom Hayee ind på stuen til mig og kæresten og spurgte, hvordan jeg havde det. Jeg havde det faktisk forbløffende godt.

Han forklarede mig, at han absolut ikke havde kunnet få plads til de store implantater. Han havde dårligt kunne lukke igen med 275 ml. Han fortalte desuden, at min brystmuskel var så stor, at den dækkede ca. 2/3 af implantaterne, hvilket han var meget overrasket over, så jeg ville få et flot resultat. Desuden sagde han, at jeg skulle komme igen dagen efter og få fjernet drænene. Jeg havde valgt at sove hjemme, da jeg helst vil sove i min egen seng, når jeg har ondt.

Jeg kom så hjem og havde det faktisk ret godt. Ikke de store smerter, kun når jeg skulle op af sengen, havde jeg brug for hjælp, og jeg kunne mærke, at drænene pressede i mine ribben. Jeg sov forbløffende godt den nat.

Dagen efter fik jeg så fjernet drænene, der var kommet under 25 ml væske i hver, så det var jo dejligt. Mine bryster var hævede, men ikke gule og blå, som han ellers havde regnet med.

Jeg kom hjem, og det hjalp virkelig at få drænene ud. Jeg kunne selv rejse mig fra sengen og gå på toilettet.

Ja det er så min oplevelse ind til videre. Jeg skal have fjernet sting om 13 dage. Ind til videre har det klart været en fantastisk oplevelse. Både med selve ingrebet og med klinikken, som jeg varmt anbefaler andre at benytte.

​Næseoperation

Jeg er så lykkelig!! Hvis jeg havde været inde på denne siden INDEN min operation tror jeg aldrig at jeg ville turde at få min næse lavet!

Der er godt nok mange der er utilfredse med sit resultat, men selvfølgelig hører man som regel kun om det dårlige!! Min historie er til gengæld god!!

Jeg har i mange år gerne ville have lavet min næse efter den var brækket og blev lidt skæv!!Men jeg har aldrig rigtig turdet!! Jeg læser til sygeplejerske og var i en praktik på en brystkirurgisk afdeling som samarbejdede med en plastikkirurgisk afdeling.

Jeg snakkede med en af de kvindelige plastikkirurger, som selv havde sin egen private praksis og spurgte en dag, om hun kunne anbefale en DYGTIG plastikkirurg til næser!!! Hun anbefalede lægerne i Plastikkirurgisk Speciallægeklinik og sagde, at det var de eneste der kunne lave pæne næser!!!

Så jeg kontaktede dem og fik en tid til konsultation. De var så søde og virkede meget professionelle. Da jeg gik derfra havde jeg en følelse af at de jo ikke kunne se det billede jeg havde inde i mit hovede af hvordan min næse skulle se ud og at det ikke ville blive helt som jeg ville have det!!

I 2 uger inden gik jeg og var så nervøs og vidste ikke, om jeg skulle få det gjort alligevel. På operationsdagen og efter en snak med lægerne inden operationen blev jeg heldigvis positiv overrasket - tror bare at det er normalt med tvivlen!!!

Nu er det lidt over en uge siden jeg fik gipsen af og jeg er SÅ glad. Det er det bedste jeg nogle sinde har gjort i mit liv.

Næsen er selvfølgelig stadig hævet, men er bare så flot, og er fuldstændig som det billede jeg havde i mit hovede. Jeg er næsten sikker på, at hvis jeg havde gjort det et andet sted, så havde resultatet ikke været så godt!!!

Lægernes baggrund var, at de begge havde været overlæger på plastikkirurgiske afdelinger samt været i USA hvor de efter sigende skulle have de nye og bedste metoder. Jeg må også indrømme, at deres professionelle baggrund og indtryk gjorde at jeg stolede 100% på dem.

Brystløft

Jeg har været hos dem af to omgange, først for at få et brystløft. Jeg var meget nervøs, men det glemte jeg helt efter første besøg på klinikken, for de er så søde og er gode til at forklare hvad der skal ske at man slet ikke har nogen grund til at være nervøs eller bange.

Jeg har fået en super flot barm og var derfor ikke det mindste i tvivl om, at jeg også skulle have lavet min mave hos dem.​

Øjenbrynsløft/øvreøjenlåg samt abdominal maveplastik.

Jeg er meget tilfreds og glad for det fine resultat.

Jeg var så nervøs inden øjenbrynsløft men Dr. A. H Tareens rolige gemyt gjorde at jeg følte mig tryg hele vejen igennem han er yderst proffesionel hele han team er så søde og ikke mindst hans søde kone.

Resultatet er yderst tilfredsstillende, jeg føler mig virkelig vågen og frisk med mit friske nye udseende.

Min abdominal plastik operation var også meget vellykket en helt flad fin mave, jeg kan helt klart anbefale at vælge denne klinik hvor man føler sig tryk og 110 % tilfreds med resultatet og den proffesionelle behandling.

Den erfaring Dr. har kan helt sikkert ses i det fine arbejde han udføre det er virkeligt et flot resultat, kan varmt anbefales, Det er helt sikkert den klinik jeg vil vælge igen fremadrettet

Mange hilsener fra Anette Jensen​

​Brystforstørrelse

Efter jeg har født to børn , som i dag er 21 år og 18 år, jeg er selv 41 år i dag, fik jeg lyst til et løft i mine bryster.

Jeg havde tabt mig meget og synes efterhånden at mine byster var blevet noget flade at se på. Jeg er 175 høj og 58 kg inden jeg skulle holde op med at ryge. Nu vejer jeg 61 kg, det gør ikke noget når jeg ved hvor vigtigt det er at man ikke ryger når man har fået lagt Implantater ind.

Hos A.Hayee Tareen fik jeg lagt dråbeformet Implantat ind under musklen på 475 cc d. 19/3 - 2013. Det vil give mine bryster et naturlig look.

Det er 2 uger siden nu. Jeg er meget tilfreds . De er meget flotte. Jeg må sige at jeg ingen tvivl havde, om at det var hos Dr. Tareen jeg skulle have fortaget dette. De er utrolige søde og rare mennesker. Jeg havde en god mave fornemmelse den første gang jeg trådte ind af døren hos dem . De er meget Professionelle mennesker, det må jeg sige.

Jeg fik lagt mit ar under brystet. De første 4 dage havde jeg ondt i mine ribben. Jeg har har ikke haft ondt i mine bryster. Men jeg har noget med mine venstre ribben, lige fra jeg var 6 år. Jeg har heller ikke kunnet ligge på maven i længere tid af gangen uden at det gør ondt når jeg rejser mig op. Så min krop skal lige blive vant til at der er kommet noget nyt. Nok om det... Jeg er meget glad for mine bryster, og Dr Tareen gør et yderst professionelt stykke arbejde.

​Plastikkirurgisk Speciallægeklinik

Jernbanegade 42, 1
3600 Frederikssund

Tlf.: 47 33 00 30

E-mail: info@plasticsurgeon.dk
CVR: 28203780
plasticsurgeon.dk

​Nyhedsbrev

​Tilmeld/afmeld dig fra mailingliste.

Få sidste nyt fra Plastikkirurgisk Speciallægeklinik i din indbakke.

Åbningstider

Mandag - torsdag: Kl. 08.00- 16.00

Fredag: efter aftale​

Telefontider

Mandag - torsdag kl. 09.00- 15.00

​​Vurderet 4.4 / 5 stjerner på baggrund af 40 anmeldelser på Facebook

​Plastikkirurgisk Speciallægeklini​k © 2014.​