​Næseoperation - Næseplastik

​En næseoperation er et af de mest krævende plastikkirurgiske indgreb, der kræver kirurgisk præcision og stor forståelse over for næsens struktur og funktioner. Visse åndedrætsproblemer, som har sammenhæng med den indre næsestruktur, kan rettes samtidig med næseoperationen.

For patientens vedkommende er det er vigtigt, at man har en klar ide om, hvad men vil have ændret og hvordan ens næse skal se ud, samtidig med at man kan indse, at der er begrænsninger ved dette indgreb.

Der er ingen øvre aldersgrænse, såfremt du er rask nok til at få din næse lavet om ved en operation.

Indikationer

Disse kunne være indikationer på at du kunne have brug for en næseoperation:

  • Din næse føles for stor til dit ansigt.
  • Der er en bule på næseryggen set i profil.
  • Din næse føles for bred set forfra.
  • Næsetippen hænger nedad.
  • Næsetippen er fortykket eller forstørret.
  • Dine næsebor er rigelig store.
  • Din næse er ikke placeret i midten af ansigtet eller næsen er skæv.
  • Tidligere skade har gjort din næse asymmetrisk.

​Du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til næseoperation.

Ring på telefon: 47 33 00 30.

Konsultation før en næseoperation

Under den første konsultation vil du blive bedt om at kigge i et spejl for at vise, hvad du præcis ønsker forbedret.

En detaljeret journal optaget under konsultationen vil indeholde informationer om lægelige forhold, herunder psykiske problemer, medicinallergi, tidligere indgreb, herunder opheling af næseskader, og om medicin som du tager på nuværende tidspunkt.

Din huds kvalitet såvel som størrelsen og formen af din næse, i forhold til resten af ansigtet, vil blive grundigt studeret. Grundet individuelle faktorer vil ikke alle patienter kunne opnå det samme resultat ved en næseoperation.

Der vil blive taget billeder før og efter næseoperationen som dokumentation.

Forhold før næseoperation

Du bedes overholde retningsliner beskrevet under ”Patientinformation vedr. operationer i fuld bedøvelse”.

Operation

Almindeligvis vil lokal bedøvelse og fuld bedøvelse blive brugt til patienter, som får foretaget næseoperation.

Af hensyn til din sikkerhed vil der under operationen blive brugt forskellige måleinstrumenter til at tjekke dit hjerte, blodtryk, puls og iltoptagelsen i dit blod. Dette gøres ved hjælp af en ydre måler fastgjort til hud eller fingre.

Operationsproceduren afhænger af indgrebet; ændring af næseryggen, reduktion i størrelsen eller bredden af næsen, indsnævring af næseborene, ændring af afstanden mellem næsen og overlæben eller omformning af næsetippen.

Et kort snit bliver lagt over den lodrette strimmel af væv som adskiller næseborene, kaldet columella. Resterende snit vil blive placeres inde i din næse, hvor de ikke vil være synlige. Til reduktion af bredt næsebor bliver der lagt snit ved de naturlige folder hvor næseborene møder kinden.

Herefter udføres den ønskede korrektion. Afhængig af det kirurgiske indgreb kan en skinne eller næsegips blive placeret på næseryggen med det formål at holde vævet på plads, indtil det har stabiliseret sig, oftest efter 8 dage.

Pleje efter næseoperationen

Du vil blive lagt på en opvågningsstue, hvor du overvåges tæt. Det første døgn efter næseoperationen vil der være anlagt en tamponade i næsebor. Denne fjernes af dig selv efter instruktion fra lægen.

Husk at du for at mindske blødning efter operationen ikke må tage Magnyl eller visse gigtmidler.

De fleste patienter er i stand til at tage hjem nogle få timer efter næseoperationen, så du skal sørge for at arrangere, at nogen kan køre dig hjem efter operationen.

De første par dage efter næseoperationen bør du indskrænke dine aktiviteter og sove med hovedet hævet. Du må ikke bukke dig forover, løfte tunge ting eller udføre sport de første par uger. Dette vil hjælpe med at mindske hævelsen og reducere muligheden for mindre blødninger, som ikke er usædvanlige.

Generelt er misfarvning omkring øjnene og på kinderne mest udtalt de første dage efter operationen. De fleste misfarvninger vil forsvinde inden for 1 uge.

Eventuelle tråde i huden fjernes efter 1 uge.

Du må ikke i den første uge pudse næse, men gerne snuse saltvand til rensning af næsen.

I de fleste tilfælde vil du være i stand til at vende tilbage til dit arbejde inden for 2 uger efter operationen. De fleste normale aktiviteter, inklusiv motion, kan sædvanligvis genoptages inden for 3 uger.

Hvis dit næseben er blevet ændret, vil det vare et par uger før du kan bære briller uden speciel støtte fra f.eks. tape.

Mulige bivirkninger og risici

Nogle af de mulige komplikationer som kan opstå er blodansamling under huden, som evt. må fjernes, infektion eller midlertidig følelsesløshed i næsen.

Heldigvis er alvorlige komplikationer ved næseoperationer sjældne. Hvert år får flere tusinde mennesker over hele verden opereret deres næse og oplever ingen større problemer og er tilfredse med resultatet.

Forventet forløb efter næseoperation

Målet for næseoperationen er en næse, som ser naturlig ud og falder harmonisk sammen med resten af ansigtet.

Der kan hos patienter med tyk hud forventes intermitterende mindre hævelse, som oftest berører næsetippen og kan fortsætte i op til 6-9 måneder.

Eftersom helingsprocessen er gradvis, skal du regne med at vente op til ½ - 1 år for at se det færdige resultat af din næseplastik. Alligevel vil du kunne begynde at nyde dit ”nye look” få uger efter din operation.

I de fleste tilfælde er resultatet efter næseoperationen varig bortset fra evt. ændringer grundet den normale ældningsproces.

Af og til vil en lille rettelse være ønskelig for at forbedre resultatet yderligere. Hvis dette er tilfældet, vil det nye indgreb være mindre omfattende end den første næseoperation. Dette bør tidligst finde sted efter 1 år afhængigt af den tidligere operations omfang. Resultatet af næseoperationen er permanent.

Kontakt os for mere information

Ønsker at du at høre mere om en næseoperation eller ønsker du bestille tid til en behandling, så er du velkommen til at ringe til os på telefon 47 33 00 30 eller skrive via vores kontaktformular.

På vores klinik i Frederikssund har vi patienter fra hele Nordsjælland og København.

Se før- og efterbilleder her.

Priser på næseoperation fra - 20.000,-

Lånemulighed

Lån til operation ved brug af Sundhedskonto - Lån til privat behandling

​Plastikkirurgisk Speciallægeklinik

Jernbanegade 42, 1
3600 Frederikssund

Tlf.: 47 33 00 30

E-mail: info@plasticsurgeon.dk
CVR: 28203780
plasticsurgeon.dk

​Nyhedsbrev

​Tilmeld/afmeld dig fra mailingliste.

Få sidste nyt fra Plastikkirurgisk Speciallægeklinik i din indbakke.

Åbningstider

Mandag - torsdag: Kl. 08.00- 16.00

Fredag: efter aftale​

Telefontider

Mandag - torsdag kl. 09.00- 15.00

​​Vurderet 4.4 / 5 stjerner på baggrund af 40 anmeldelser på Facebook

​Plastikkirurgisk Speciallægeklini​k © 2014.​