​Lokalbedøvelse

Patientinformation vedr. operationer i lokal bedøvelse

Du bedes overholde følgende anbefalinger når der aftales operation i lokal bedøvelse:

Forberedelse

  • Rygning nedsætter blodomløbet og dermed sinkes sårheling, derfor anbefales det at ophøre med tobaksforbrug i ca. 2 uger før og i 2-3 uger efter operationen.
  • Magnyl, Aspirin, Idotyl, Treo eller Kodimagnyl bør undgås i mindst 1 uge inden operationen. Dette vil mindske risiko for blødning under og efter operationen.
  • Aftenen før operationen eller på operationsmorgenen bedes patienten bade og vaske hår for at nedsætte infektionsrisikoen.
  • Sørg for at have smertestillende medicin som Pamol eller Paracetamol i hjemmet.
  • Ved sygdom eller infektion i nærheden af operationsområdet inden operationen bedes du kontakte klinikken for nærmere aftale.

Medicin

Sædvanlig medicin må indtages frem til operationen sammen med et par mundfulde vand. Evt. astmaspray medbringes til klinikken.

På operationsmorgenen

Personlige genstande som briller, høreapparat og tandproteser medbringes til klinikken. Ur, smykker, piercinger og lignende efterlades hjemme. Undlad at bruge kontaktlinser og undlad make-up og creme, hvis du skal opereres i ansigtet. Du må gerne spise og drikke normalt op til operationen.

Mulige bivirkninger og risici

Der er sædvanligvis ingen særlige gener efter lokal bedøvelsen. Der kan i yderst sjældne tilfælde forekomme allergisk reaktion efter lokal bedøvelse. Dette kan dog undgås ved at vælge et andet præparat og ved at give oplysninger om allergiske reaktioner til lægen inden operation.

Hjem igen

  • Du må ikke selv køre bil, motorcykel eller cykel.
  • Du skal ledsages hjem og bør af hensyn til din sikkerhed ikke være alene hjemme det første døgn.
  • Operationsområdet skal holdes tørt i mindst 24 timer efter operationen.
  • Alkoholindtagelse frarådes i en uge.
  • Ved operation i ansigtet anbefales det at sove med hovedet højt de første døgn.
  • Ved behov for smertestillende medicin anbefales Pamol, Paracetamol eller Panodil.
  • Sport, gymnastik og fysisk aktivitet kan påbegyndes efter nærmere aftale med plastikkirurgen.
  • For at undgå solskoldning eller unormale pigmentforandringer skal operationsar beskyttes mod sol og ultraviolet lys i op til 6 måneder efter operationen.

​Plastikkirurgisk Speciallægeklinik

Jernbanegade 42, 1
3600 Frederikssund

Tlf.: 47 33 00 30

E-mail: info@plasticsurgeon.dk
CVR: 28203780
plasticsurgeon.dk

​Nyhedsbrev

​Tilmeld/afmeld dig fra mailingliste.

Få sidste nyt fra Plastikkirurgisk Speciallægeklinik i din indbakke.

Åbningstider

Mandag - torsdag: Kl. 08.00- 16.00

Fredag: efter aftale​

Telefontider

Mandag - torsdag kl. 09.00- 15.00

​​Vurderet 4.4 / 5 stjerner på baggrund af 40 anmeldelser på Facebook

​Plastikkirurgisk Speciallægeklini​k © 2014.​