​Armplastik

Hængende og slap hud på undersiden af overarmen skyldes oftest et stort vægttab. Ved operationen vil det overflødige hud fjernes, således huden på overarmen igen bliver flad og stram, hvilket genskaber en harmonisk kropsform.

Indikation

Overskydende eller hængende hud på indersiden af overarmen medførende fysiske eller/og psykiske gener.

Konsultation

Under konsultationen med lægen vil du blive spurgt med hensyn til det resultat, som du ønsker at opnå ved armplastik.

Din patientjournal vil indeholde informationer om helbredsforhold, medicinallergier, lægelige behandlinger som du har modtaget, graviditeter, tidligere operationer samt det medicin som du tager på nuværende tidspunkt.

Du vil blive undersøgt mens du står op og ligger ned. Hud og mængden af løs hud i regionen vil blive bedømt. Dette vil give et billede af overskydende hud og fedt i regionen og på andre dele af kroppen.

Billeder taget før, under og få måneder efter operationen er en integreret del af vores patientjournal for at dokumentere udseendet før operationen, og for at kontrollere resultatet ved fremtidig evaluering.

Forberedelse til operation

Du bedes overholde de gældende retningslinjer for operationer i fuldbedøvelse, som beskrevet under ”Patientinformation vedr. operationer i fuld bedøvelse”.

Operation

Under det operative indgreb vil der blive givet bedøvende medicin for at holde dig smertefri. Operationen bliver foretaget med en kombination af lokal bedøvelse og fuld bedøvelse.

Generelt bliver snit lagt i armhulen og på indersiden af overarmen. Længden af snittet afhænger af den mængde hud som skal fjernes. Af og til kan fedtsugning benyttes i kombination med armplastik for at forbedre resultatet og for at fjerne fedtdepoter fra nærliggende områder.

Ved indgrebets afslutning bliver der ilagt små dræn under huden for at undgå væskeansamling. Disse bliver fjernet indenfor få dage efter operationen. Gaze eller bandage pålægges din overarmen og dækkes med tape eller elastikbandage.

Pleje efter operation

Når operationen er overstået vil du blive lagt på en opvågningsstue, hvor du fortsat vil blive fulgt tæt.

Du vil være i stand til at tage hjem efter et par timers observation.

Du bedes gå lidt omkring få timer efter operationen for at fremme blodcirkulationen. Du vil blive instrueret i at sove på ryggen med en pude der støtter overarmene, så de står ovenfor hjerteniveau for at mindske risiko for væske ophobning og hævelse.

Belastning, bøjning og tunge løft skal undgås i den første uges tid, da disse aktiviteter kan give hævelse eller blødning. Der skal anvendes støttende tøj i et par måneder for at mindske hævelsen. Generelt fjernes trådene på klinikken efter 2-3 uger.

Der anbefales at beskytte arrene mod sol de første 6-12 måneder.

Mulige bivirkninger og risici

Heldigvis er alvorlige komplikationer ved armplastik sjældne. Nogle af de mulige komplikationer som kan opstå er blødning, infektion og væske ophobning under huden.

Du kan opleve hævelse og misfarvning, der vil forsvinde i løbet af et par uger. Du kan opleve følelsesløshed på indersiden af armene. Dette kan vare ved et par måneder.

Forventet resultat​

Med mindre at du tager på eller taber meget i vægt, så er resultat permanent. Mindre tilpasninger for at forbedre resultatet i form af fedtsugninger eller korrektion af overskuds hud kan forbedre resultatet og kan foretages på et senere tidspunkt.

Operations informationer

For at du kan skabe dig så godt et overblik som muligt, så bedes du grundigt gennemlæse og forstå operations informationen på følgende dokument: "Operations Information - Armplastik".

Du vil også modtage denne information ved/efter konsultationen.

Priser

Alle priser er oplyst i Danske Kroner (DKK). Forbehold for prisændringer og trykfejl.

Følg nedenstående link for fulde priser.

Armplastik - Fra. 20.000,-

Lånemuligheder

Lån til operation ved brug af Sundhedskonto - Lån til privat behandling

​Plastikkirurgisk Speciallægeklinik

Jernbanegade 42, 1
3600 Frederikssund

Tlf.: 47 33 00 30

E-mail: info@plasticsurgeon.dk
CVR: 28203780
plasticsurgeon.dk

​Nyhedsbrev

​Tilmeld/afmeld dig fra mailingliste.

Få sidste nyt fra Plastikkirurgisk Speciallægeklinik i din indbakke.

Åbningstider

Mandag - torsdag: Kl. 08.00- 16.00

Fredag: efter aftale​

Telefontider

Mandag - torsdag kl. 09.00- 15.00

​​Vurderet 4.4 / 5 stjerner på baggrund af 40 anmeldelser på Facebook

​Plastikkirurgisk Speciallægeklini​k © 2014.​